Her skal du tage hen i vinterferien

0

Efter en lang periode, hvor man har været hjemme i Danmark, trænger øjnene til at se noget nyt, og vinterferien er en oplagt tid at tage afsted på.

Har du brug for inspiration, har vi nedenfor lavet en samling af destinationer med noget for enhver smag.

Tag på skiferie

Skiferien er den oplagte form for rejse i vinterferien, og er perfekt til dig der elsker sne, højder, ski og smukke udsiger.

På skiferien får du nemlig alt i én. Her er der både plads til at slappe af i hotellets spa eller få en massage, brænde en masse krudt af på ski og føle adrenalinen gennem hele kroppen, og feste som aldrig før til afterski.

Der er mange forskellige destinationer, der er perfekte til ski, men vil du ikke langt væk og vil du spare nogle penge, er en skiferie i Trysil i det østlige Norge.

Destinationen tilbyder noget for alle, men er især oplagt til børnefamilien, idet Trysil tilbyder forskellige områder til de små.

Varm vinterferie

Er du ved at være træt af den lange vinter, som præger Danmark, er der mange forskellige destinationer, hvor du kan nyde solen og for alvor slappe af.

Vi har samlet nogle af de bedste.

Malaga

Malaga er kendt som Costa del Sol, og specialiserer i blandt andet vin-, oliven- og tekstilproduktion. Herudover er Malaga kendt for den populære maler Pablo Picasso, som også har et museum målrettet ham. Er du interesseret i kunst og god vin, er det derfor en perfekt destination for netop dig.

Udover de lækre vine og den betagende kunst møder du i byen mange forskellige kulturer, og stedet er præget af 3000 års historie.

Her er der også smukke strande, og du kan være sikker på at nyde solen her – selv om vinteren – idet den gennemsnitlige årlige temperatur er 18 grader.

På en ferie i Malaga vil du altså have mulighed for at skrue helt ned for tempoet, sole dig på de smukke strande og nyde lækker mad og vin – masser af selvforkælelse!

Egypten

Vil du på en mere eksotisk og varm ferie, så tag til Egypten, hvor du i februar måned vil opholde dig i 21 grader sol, og nyde al den tid på stranden under de varme stråler, som du har lyst til.

Vil du have unikke oplevelser med hjem, så bo på strandlejr og bo med beduiner, eller tag til Cairo hvor du kan udforske byens historie.

Indien

Indien er en af de destinationer, der bliver mere og mere populær. Især er Goa perfekt til dig, der foretrækker varme, idet du her kan varme dig med hele 32 graders sol.

Især er Goa interessant, idet de har specielle traditioner, hvor de byder foråret velkommen. Blandt andet har de et tredages karneval, et optog og satirisk gadeteater i slutningen af februar måned, som især vil gøre dig i festhumør.

Herudover er deres latinerkvarter også interessant med en helt hvid kirke, teglsten der er glaserede på bygningerne, og sydlandske facader. I latinerkvarteret kan du opleve en blandet duft af pølse og røgelse, og blive ramt af masser af forskellige indtryk på samme tid.

Er du interesseret i livet under vandet, kan du også tage på delfinjagt på Det Arabiske Hav.

Goa er altså en destination med en masse forskellige indtryk, stærk mad baseret på kokos, chili og karry, og en oplevelse, du helt klart ikke har prøvet før og sent vil glemme.

Share.

About Author

Leave A Reply