Det er forskelligt, hvor meget vi mennesker går i løbet af en dag. Hvis du er meget aktiv, kan det rette fodtøj have stor betydning for din krop og din sundhed. Hvis du går i forkert fodtøj, kan det blandt andet medføre hammertæer, forfodsfald, hælsporer eller knyster. I andre tilfælde er der desuden risiko for nedgroede negle eller ligtorne. Der er altså mange gode grunde til at anskaffe sig et par ordentlige sko.
Det skal du tænke over
Når du skal finde det rette fodtøj, skal du først og fremmest overveje dine behov. Hvad skal du bruge de pågældende sko til? Er det til løb, vandreture eller arbejde? I dag finder du skoudbydere, som tilbyder forskellige slags sko. Salomon tilbyder eksempelvis både vinterstøvler, vandresko og sportssko.
Uanset om du skal købe sko til vandreture eller arbejde, skal du gøre dig overvejelser om, hvor langt du går om dagen. Eller hvor langt du har forventning om at gå. Det har nemlig betydning for skoens udformning, materiale og så videre. Gå i en butik, hvor personalet er uddannet til at hjælpe dig.
Har dine fødder taget skade?
Hvis dine fødder skulle have taget skade af forkert fodtøj, kan du selv afhjælpe problemet. Du kan blandt andet skylle fødderne i lunkent vand dagligt. Husk at tørre dem grundigt. Du skal desuden klippe neglene lige, når du klipper negle på dine tæer.
Hvis du har meget hård hud eller ligtorne, kan du tage til fodterapeut. Her kan du få gode råd til, hvordan du fremover skal pleje dine fødder.