Det essentielle ved en god ferie er for de fleste, at de bruger den på at gøre noget udover det sædvanlige, så de bedre kan slippe hverdagstanker og -forpligtelser. I det følgende vil vi forsøge at komme med nogle generelt gode idéer, som du kan bruge til netop at skabe en særlig og afslappende sommerferieoplevelse.
1. Overvej dine muligheder
Som de fleste har du måske en eller af anden grad af begrænsninger i forhold til dine feriemuligheder, det kan eksempelvis være nogle økonomiske, tidsmæssige eller fysiske hæmninger. Disse er selvfølgelig en naturlig del af overvejelser af ferieplaner. Men du kan også med fordel bruge tid på at overveje, hvilke muligheder du så har indenfor dine begrænsede rammer. Tænk over og undersøg hvilke ferieplaner der vil passe til netop dine behov og interesser, der hvor du er i livet lige nu. Ofte vil der findes meget mere potentiale for en god sommerferie, end du går og tror, inden du undersøger de mange typer af feriemuligheder, som eksisterer på markedet.
2. Giv dig selv nogle oplevelser
En oplevelse kan være et bredt begreb, det kan eksempelvis sagtens være en oplevelse at slappe helt af, hvis det er noget, du ikke ellers har gjort i meget lang tid. Som sagt er det gode ved ferier bare, at de giver mulighed for at slippe hverdagen lidt. Så vælg en ferie, hvor du kommer ud og opleve noget andet end det sædvanlige, om det så er at ligge i hængekøjen en hel uge, en vandretur alene i flot natur eller noget helt tredje.
3. Forkæl dig selv
Gør din sommerferie til noget særligt ved at gøre noget ekstraordinært for dig selv. Det behøver såmænd ikke at være noget kæmpestort, men bare noget der gør, at du føler dig lidt ekstra forkælet. Det kan være at købe et kurophold eller blot at spise en flødeskumskage til din yndlingsserie i sofaen.
4. Find en ferie med ro
Ferie er ikke meget værd, hvis den ikke giver dig ro. Så når du sidder og planlægger din næste sommerferie, kan du med fordel bruge lidt ekstra energi på at overveje, om stress eller afslapning vil blive det mest dominerende på den ferietype, du overvejer. Hvis mange mennesker og flyrejser eksempelvis stresser dig, er det nok en god idé at arrangere en ferie til et sted, hvor du har god mulighed for at være alene, og som det ikke kræver meget besvær at komme til.
5. Bevar minderne
Glæden ved en god sommerferie varer ikke kun, mens ferien foregår. Især ikke hvis du på en effektiv måde sørger for at bevare dine ferieminder. De fleste vil nok forevige deres sommerferie ved at tage en masse billeder med telefonen, hvilket naturligvis også kan fungere i sig selv.
Men du kan også vælge at huske de bedste minder fra turen på en mere håndgribelig måde ved at få nogle af dine feriebilleder fremkaldt. En let og billig metode til at gøre dette er at købe noget fotopapir til din printer, således at du selv kan fremkalde de billeder, du synes er mest mindeværdige. Derefter kan du hænge et par af billederne op og på denne måde mindes feriestemningen, hver gang du går forbi dem.