Hvad skal man have med på ferie?

0

Når ferien og sydens sol står for døren, må du ikke gå ned på sommerudstyr. Faktisk er der en lang række af genstande, som kan forsøde din ferie- og transporttid væsentligt, hvis du altså husker at pakke dem. Men for mange er pakning noget, der skal overstås så hurtigt som muligt og samtidig noget, der ofte ender med at foregå under en del stress og jag. Derfor kan det også være svært at bevare overblikket, over om du har husket at få det hele med. Derfor har vi skabt denne liste, som du kan krydstjekke, hvis du får brug for det. På listen har vi forsøgt at samle de mest essentielle ting, du men fordel kan huske at medbringe på din næste ferie.

Solcreme

En ordentlig solcreme er særdeles fordelagtigt at huske på ferien, med den kan du nemlig sikre dig selv og dine nærmeste mod solskader. Når du køber solcreme, er det desuden vigtigt, at du kigger på solcremens faktor. Eksempelvis er der stor forskel mellem beskyttelsesevnen hos faktor 20 og en faktor 50. Hvis du medbringer børn på ferien, bør du yderligere overveje at anskaffe en børnesolcreme med en ekstra høj faktor, for at børnene sikres den optimale beskyttelse mod solen.

Aftersun

I tilfælde af at uheldet er ude, og du eller dine familiemedlemmer alligevel er blevet forbrændt af solen, er det også vigtigt, at du husker en aftersun. På den måde kan du nemlig bedre undgå at få ferien spoleret af eventuelle solskader. Når du skal pakke din aftersun, kan du desuden med fordel medbringe rigelige mængder af den, så du ikke pludselig skal til at tage stilling til at finde aftersun, når du er blevet forbrændt og befinder dig på feriestedet.

Solbriller

At være ude i solen kan være afslappende og opmuntrende, men det er stadig vigtigt at passe på sig selv, når man giver sig i kast med soldyrkelse. Det gælder også, når det kommer til dine øjne. Husk derfor et par solbriller på din kommende ferie. Med solbrilleglassets UV-beskyttelse, sikrer du bedre dine øjne mod skarpe solstråler, som både kan være farlige og virke trættende på hovedet.

hvad skal man have med på ferie

Shorts

Hvis ferien går til en destination med høj varme, er et par shorts et vigtigt emne på pakkelisten. I det rigtige par shorts kan du nemlig bedre føle dig komfortabel og helt tilpas i solens varme. Husk derfor at få et par behagelige shorts, som kan fuldende feriens afslapning, med i kufferten.

Sandaler

Et par sandaler til rejsen er også en nødvendighed. I forhold til et par lukkede sko er sandalerne nemlig både sundere og mere behagelige for dine fødder, når du skal opholde dig i sommervarmen i længere tid ad gangen.

Hvis du står og mangler det helt rigtige par sandaler, findes der heldigvis et væld af forskellige modeller på markedet. Du kan eksempelvis både få flade klipklappere, som er lette at springe i, når ferien byder på afslapning eller nogle stilede lædersandaler, der kan bruges til de mere festlige lejligheder på din tur.

Et håndklæde til stranden

Når du skal besøge stranden eller hotellets pool, er det også en god idé at huske et håndklæde. Især kan du med fordel være opmærksom på at finde et håndklæde i en ordentlig størrelse, så det kan dække dig ordentlig til og eventuelt også fungere som tæppe, når du vil ligge på stranden i stedet for at være i vandet. Husk i øvrigt at et helt sort håndklæde kan være upraktisk, fordi det vil tiltrække sig mere sol og dermed hurtigere blive for varmt i forhold til håndklæder i andre farver.

Mobiloplader

Selvom ferie for de fleste handler om at slippe hverdagen og nyde nuet, så vælger mange stadigvæk at medbringe deres mobiltelefon. Dette skyldes formentlig, at mobilen kan være en fordelagtigt genstand til ferien, hvis man eksempelvis ønsker at tage nogle mindeværdige billeder eller ikke vil forhindres i at komme i kontakt med familiemedlemmer og venner derhjemme. Men en mobiltelefon nytter ikke meget, hvis dens oplader ligger hjemme, når du er kommet afsted. Derfor er det altid en god idé at tjekke en ekstra gang, om du har husket mobilopladeren.

Powerbank

Hvis du er en af de mange, som slapper af ved at have mobilen lige ved hånden, og godt kan lide at bruge den hyppigt på ferien, er det desuden en fordel at medbringe en powerbank. Med en powerbank kan du nemlig let oplade elektroniske genstande som tablets og smartphones – også når du ikke er i nærheden af en stikkontakt. Derfor er en powerbank særlig ideel til eksempelvis transporttid, hvor du ikke ellers har adgang til strøm, men stadig gerne vil udnytte den underholdningsværdi, der kan være i smartphones og tablets.

Spil

En ferie er i forbindelse med forskellige transportmidler også ofte forbundet med en vis grad af ventetid. Det kan derfor være en god idé at medbringe en eller anden form for underholdning, så ventetiden kommer til at føles mindre lang. Denne underholdning kan som sagt komme fra en smartphone eller en tablet, men derudover kan du med fordel pakke et eller flere fysiske spil, så du også har muligheden for at give dig i kast med et mere socialt tidsfordriv. Således er der noget, som du og dine rejsefæller kan samles om, når jeres rejse byder på en stille stund uden planlagte oplevelser.

Badetøj

Med noget ordentligt badetøj som sidder godt og er behageligt at have på, kan du bedre nyde feriens badeture. Det kan derfor godt betale sig, at du bruger noget tid på at finde den rigtige badedragt eller de mest behagelige badeshorts til din kommende ferie.

Ved at medbringe det gode badetøj hjemmefra slipper du desuden for at skulle ud og bruge tid på at finde noget nyt, som lever op til netop dine krav, når du er afsted.

Sovemaske

Hvis du vil forsøge at sove under transporten til og fra din ferie, kan det være en god idé at medbringe en sovemaske. Sovemasken fylder ikke meget på turen, men den kan have en stor betydning for din søvn, især hvis du har svært ved at falde i søvn eller sover meget let. Ved at skærme for uønsket lys hjælper en sovemaske dig nemlig til lettere at kunne koble fra, når du vil sove. Den kan således være en oplagt investering til eksempelvis en ferie med længere tids transport.

Magasiner

Det kan i mange tilfælde være en god idé at overveje at medbringe magasiner, så man eksempelvis har spændende læsestof med sig omkring netop det, der interesserer en, når man ligger nede ved stranden og soler sig. Dette kan være alt fra nyeste udgave af Illustreret Videnskab – eller det kan være seneste udgave af magasinet M!

Solhat

Som en del af den grundlæggende solbeskyttelse kan det også være fornuftigt at huske solhatten. Og det er både børn og voksne, som kan drage nytte af en solhat. Hatten kan nemlig både bidrage med skygge til dit ansigt og skåne din hovedbund for solens skadelige UV-stråler. Samtidig kan solhatten dulme den tunge fornemmelse i hovedet, som lang tids udsættelse for sol kan medføre.

Da børn er særlig udsatte i forhold til skader fra solens stråler og samtidig ofte er mindre opmærksomme på faresignaler, er det især en god idé at medbringe solhatten til ferieflokkens mindste medlemmer.

hvad-skal-man-have-med-på-ferie

Share.

About Author

Leave A Reply