Sommeren er for rigtig mange mennesker lig med festivaler. Og mange kender til det evige problem, med at finde ud af, hvad der skal pakkes, når turen går til Roskilde Festival. Det har vi hjulpet dig med og giver her de tre vigtigste punkter du skal have styr på, på din pakkeliste til festival.
Soveudstyr
Selvom du måske har lyst, kan du ikke holde dig vågen i en hel uge. Derfor skal du have et sted at sove. Find et godt og billigt telt, der ikke fylder for meget. Vær helt sikker på, at det er vandtæt, så drop det gule telt fra Harald Nyborg. Så skal du også have et liggeunderlag. Hvis du er mere til luksus kan du medbringe en luftmadras, men den fylder til gengæld mere. Til sidst skal du have en sovepose med. En der kan holde dig varm ned til 0 grader er et fint valg.
Mad
En anden essentiel del af din pakkeliste til festival er mad. Hvis du skal leve af 70 kroners burgere i en uge, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse. Køb mad i det nærmeste supermarked eller tag mad med hjemmefra, der kan holde sig i lang tid. Makrel i tomat og rugbrød er en klassiker, men også knækbrød, jordnøddesmør og rosiner, kan holde dig kørende i lang tid.
Personlige ejendele
Sørg for altid, at have dine personlige ejendele på dig hele tiden. En fannypack er en god ide, hvis du ikke har lommer. Lad være med at tage din nyeste iPhone X med, der dårligt signal, så ingen af dine snaps når frem alligevel. Tag en gammel telefon med eller køb en billig model, der kun kan ringe og modtage opkald. Tøm din pung for kort, du ikke skal bruge og medbring kun dankort og sygesikring.